Udgivet i Skriv en kommentar

At bære nag – Bliv bedre til at tilgive

bære_nag_tilgiv_tilgivelse

At bære nag, kan være en af de tungeste byrder at bære rundt på. Man bruger alt for mange kræfter på at huske sig selv på, hvad det egentlig er man bærer nag over. Det er helt unødvendigt. Det hjælper ikke noget, hvis du gerne vil leve en lettere, gladere og mere fri tilværelse. Der er vigtigere ting i verden at bekymre sig om end den diskussion, du havde for 10 år siden. For at lette byrden, må du gøre en af de sværeste ting i verden: Tilgive.

Læs mere At bære nag – Bliv bedre til at tilgive
Udgivet i Skriv en kommentar

30 dage helt uden sukker – Jagten på den skjulte sukker

30_dage_uden_sukker_sukkerfri

Sukker, krydderier og masser af søde sager! Det var sådan sukkerafhængigheden blev født! Indrømmet, jeg så PowerPuff Pigerne som barn. Men seriøst, vi lever alle under en eller anden form for afhængighed af sukker. Selvom vi dropper de søde sager, er det ikke nok. Skinkestrimlerne på din pizza indeholder også sukker og som om det ikke var nok, er det højst sandsynligt også i tomatsovsen og bunden. Og det bliver kun værre…

Læs mere 30 dage helt uden sukker – Jagten på den skjulte sukker
Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor naturfotografi er godt for sjælen

I en verden der farer af sted, kan det hele nogle gange blive for meget. Bor vi i en stor by omgivet af mennesker og indtryk hele dagen, kan det påvirke os psykisk. Vi kan hurtigt gå hen og blive stressede, fordi vi skal sno vores vej gennem menneskemængder, holde øje med trafikken og finde vej samtidig. Når vi kommer hjem, tror vi, at vi slapper af, men giver ikke hjernen den ro, den har brug for, når vi sætter os for at scrolle gennem Facebook eller andet der foregår på en skærm.

Læs mere Hvorfor naturfotografi er godt for sjælen
Udgivet i Skriv en kommentar

Minimalisme – Glæden ved at leve et simpelt liv

simpel_livsstil_minimalist_minimalisme_liv_kreativ_ide

Hvis vi ser på dem, der pludselig kommer til penge, så er det typisk, at de går ud og bruger pengene på dyre biler, fede ting og store huse. Men jeg vil næsten væde med, at de stadig føler, at der mangler noget. Så de går ud og køber flere ting i håbet om at tilfredsstille denne følelse. For det meste vil det resultere i et rus af tilfredshed, men der går ikke længe, før de føler de samme mangler igen. Det er en ond cirkel, der ikke er til at komme ud af, før man indser, at alt det man i virkeligheden har brug for, havde man allerede: Familie, rigtige venner, oplevelser.

Det er så kliché at sige det her, men det der virkelig betyder noget her i livet, kan ikke købes for penge. Selvfølgelig kan vi ikke gå igennem et helt liv uden tøj på kroppen eller bare én ting vi kan kalde vores egen, så længe vi er omgivet af familie og venner, det er klart.

Læs mere Minimalisme – Glæden ved at leve et simpelt liv
Udgivet i Skriv en kommentar

Du fortjener at være lykkelig – Følg dine drømme

Går du med en følelse af ikke at være god nok? Føler du, at der må være mere til livet, end det du lever nu? Bruger du pengene som undskyldning for de valg, du tager? Hader du dit job? Så er det nok på tide, at du overvejer, om du lever det liv, du blev skabt til.

For nogle kan det være rigtig svært at få fortalt, hvorfor de bør følge deres drømme i stedet for at køre i den samme sure rutine dag ud og dag ind. Det kan også være svært at vide, hvad i alverden man skal gøre ved det.

Læs mere Du fortjener at være lykkelig – Følg dine drømme
Udgivet i Skriv en kommentar

Kunsten at være tålmodig og undgå stress

Vi har fanget os selv i en fælde af luksus. Ikke en luksusfælde som TV-programmet. Vi har sat os selv i en situation, hvor det er umuligt at slappe af. Det er umuligt at give sig tid til noget som helst. Umuligt for hjernen at falde til ro. Alt skal ske nu. Alle har så travlt. Den der mentalitet med, at “det vi ikke når i dag, når vi i morgen” er løbet ud i sandet, videre ud i havet og til sidst helt opløst. Dog er flere og flere ved at vågne op igen fra denne utålmodige tilstand.

Læs mere Kunsten at være tålmodig og undgå stress
Udgivet i Skriv en kommentar

Tag det første skridt, før livet tager det for dig

Nogle gange kan det føles, som om ens liv er gået i stå. Man står i det samme job, man har haft siden folkeskolen og kan ikke se nogen udvej. Nogle ender med at arbejde i det samme job hele deres liv. Den ene dag efter den anden går med at brokke sig over endnu en arbejdsdag. Livet leves weekend til weekend, måned til måned. Så længe pengene er gode nok, er der jo ingen grund til at være alt for bekymret og haste alt for meget med at komme videre. Det kan vente til i morgen. Eller hvad? Måske er det tid til at finde ud af, hvad du virkelig brænder for. Måske mangler du det sidste skub. Om ikke andet vil jeg prøve mit bedste for at inspirere dig bare en lille smule.

Læs mere Tag det første skridt, før livet tager det for dig
Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor jeg ikke følger med i nyhederne

Photo by Olivier Guillard on Unsplash

Stort set alle nyheder handler om negative ting. Det er altid den ene ulykke efter den anden og den ene ligegyldige ting efter den anden. Det hele bliver for meget til sidst og kan være en af grundende til al den negativitet, der fylder vores hverdag. Vi bliver tvangsfodret med det.

Folk bliver næsten helt forargede, når jeg fortæller dem eller de selv finder ud af, at jeg ikke følger med i nyhederne, for man skal jo følge med i alt omkring en.

Læs mere Hvorfor jeg ikke følger med i nyhederne
Udgivet i Skriv en kommentar

Et brev til mit yngre jeg

Photo by Ian Schneider on Unsplash

Kære Niklas

Lige nu sidder du sikkert igen og spiller Playstation med pres fra urets tikken og vores mors mand, der sidder lige så opmærksomt og holder øje med uret.

Jeg vil gerne fortælle dig, at du ikke behøver leve under det pres, for han sidder jo alligevel selv og spiller computer fra han står op og til langt ud på natten. Bare ignorer ham. Stå op for dig selv og resten af familien. Stå ved hvem du er. Skid på hans ligegyldige regler og manipulerende adfærd. Du vil fortryde, senere i livet, at du ikke gjorde noget og udviklede dine interesser og drømme. Tro mig, jeg ved det. Du har ikke lyst til at stå i tyverne ikke at vide, hvad du skal bruge dit liv på. Hvis du lytter til mig, kommer det ikke til at ske. Dit liv udvikler sig i en retning, du aldrig havde forestillet dig. Det kan være svært at se, men bliv ved med at forfølge forfatterdrømmen, for det lykkes for dig. Det lover jeg.

Læs mere Et brev til mit yngre jeg
Udgivet i Skriv en kommentar

5 tips til en stress-fri morgenrutine

Rigtig mange giver kun sig selv 20-30 minutter om morgen i hverdagen. Der presses tid ind til at vælte søvndrukken ud af sengen, kaste vand i hovedet/gå i bad, tage tøj på, slippe naturens kræfter fri i toilettet, få børnene op, hvis du har sådan nogle, spise morgenmad, pakke dine ting og skynde dig ud af døren. Er du en af dem, vil jeg her give dig nogle gode råd til en forbedret morgenrutine.

Læs mere 5 tips til en stress-fri morgenrutine