Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad min kat lærte mig om livet

kat_livet_arbejde_stress

Alle, der har/har haft en kat eller kender en, der har, ved at katte kan være sindssyge skabninger. Ud af den blå luft kan den finde på at vælte din yndlings glasfigur ned på gulvet. Den spiser din mad, når du ikke kigger. Når du kæler den, stopper den pludselig med at spinde og flænser dit tøj (eller værre: din hånd) uden så meget som en forklaring eller et undskyld. Men lige så urimelige de kan opføre sig, lige så rolige, nysgerrige og legesyge kan de være.

Jeg arbejder meget foran computeren og når min kat kommer ind, skal den nok gøre mig opmærksom på, at jeg har siddet der for længe. Den lægger sig på en sofa bag mig og efter et par timer, begynder den at miave. Højt. Nu vil den altså også gerne have opmærksomhed. Og når jeg så sidder ved den med telefonen fremme, kigger den ofte på telefonen, som var telefonen noget, der bare burde have et ordentligt dask med poten. Man kan næsten se i dens øjne, at den tænker: “Pak nu det lort væk!”

Kattens arbejde

Katten lever et liv i perfekt balance, hvis man kigger på det fra et menneskeligt synspunkt. De gør, hvad de vil, når de vil. De bekymrer sig ikke om tid. Man kan argumentere mod det ved at sige, at de jo ikke har et arbejde at stresse over. Men er man virkelig nødt til at være arbejdsløs for at nyde livet, som en kat gør det? Nej, det mener jeg bestemt ikke. På en måde har en kat faktisk et arbejde. De fleste udekatte arbejder nok flere timer end, hvad vi anbefaler for et menneske.

Min kat er f.eks. helst ude fra om aftenen til tidlig eftermiddag dagen efter. Det er ikke mig, der bestemmer det, det gør den af fri vilje. I det over 12 timer lange tidsrum forestiller jeg mig, at den bliver både sulten og tørstig. Den holder et skarpt øje med sine omgivelser og potentielle farer og kommer muligvis op at slås en gang i mellem. Og hvis det regner er den nødt til at søge ly for natten. Samtidig skal den finde et sikkert sted at opholde sig i pauserne.

Det må være hårdt arbejde i forhold til, at de fleste mennesker i dag sidder foran computeren og ordner opgaver uden nogle overhængende farer. Vi er blevet så komfortable, at vi, i stedet for at ligge på lur i en busk med et spyd, “fanger” vores mad i køleren i det lokale supermarked. Vi bruger ikke tid på at bygge læ af grene og blade eller på at lede efter en egnet hule, når det regner. Vi gemmer os i vores trygge huse/lejligheder. Og den eneste krig vi fører med naboerne grunder i, hvor meget deres æbletræ rager ind på vores grund.

Selvom katten ser ud til, at skulle arbejde hårdt for en nogenlunde hverdag, inden den vender hjem, så er den aldrig stresset. Den har ikke travlt. Den lader fortid være fortid og slæber ikke arbejdet med hjem (medmindre den vil dele en død mus med dig).

via GIPHY

Katte bærer ikke nag

Jeg tror, vi kan lære meget af katte. Jeg har f.eks. aldrig set en kat (i hvert fald ikke dem jeg har haft) bære nag. Man kan træde dem på poten, klemme deres hale og komme til at sparke dem, hvis de løber ind foran en. To minutter efter ligger de på skødet af gerningsmanden og sover, som om intet var sket.

Hvis bare flere mennesker var sådan… Okay, indrømmet. At lægge sig på skødet af en person, der har gjort dig fortræd er bare underligt, you get the point. Jeg har tit oplevet mennesker blive stødt over det mindste. Går man ind i en anden person eller rører dem på en måde, der virker skadende, skal der næsten en hel verden af forklaringer til, før de indser, at det bare var et uheld. Selv et forkert ord, kan støde og ligefrem skade et andet menneske. Opførte vi os en smule mere som katte, kunne vi måske nøjes med et “det er, hvad der kan ske” og gå videre.

Katte tager sig ikke af andres meninger

Står en kat foran en person, den ikke ønsker at snakke med eller synes den bare, at der findes andre spændende ting at tage sig til, er den ikke bange for at ignorere en totalt. Jeg har tit kaldt på min kat, hvor den pludselig syntes, at det andet rum var meget mere spændende. Det finder jeg ret interessant, for hvad hvis vi var sådan? Det ville virke uhøfligt på nogle, men er det ikke lige så uhøfligt at læse en besked uden at svare, som så mange gør i dag? Men på den anden side kunne verden se helt anderledes ud.

Prøv dette scenarie: Du har lige købt en ny jakke. For dig er det den fedeste jakke i verden. Den er skrigende orange og fyldt med panda-ansigter. Du tager den på til skole/på arbejde. Pludselig er der en, der kommenterer på den og kalder den den grimmeste jakke i universet. Nu tør de andre også at åbne munden og spytte deres meninger i hovedet på dig. Hvad gør du?

Nægter du at gå med den nogensinde igen?

Tager du den på næste dag, ignorerer deres meninger og går upåvirket gennem dagen?

De fleste ville nok vælge det første, selvom de ville ønske, at de kunne få sig selv til det sidste. Men hvorfor går vi op i, hvad andre mener? Vi vil gerne føle os accepteret, hvem vil ikke det. Personligt synes jeg endnu mere om personer, der ikke tager sig af andres meninger. De har forstået livet.

Gør hvad du har lyst til. Vær den du er. Lev dit liv før det er for sent.

via GIPHY

Hvor ser katten sig selv om 10 år?

En kat er den bedste til at ligge fortiden bag sig. Den bekymrer sig ikke om, det der var eller det der kommer. Den lever nu. Det der sker lige nu, er det eneste den nogensinde behøver bekymre sig om. Den har ingen planer for, hvad der sker om fem minutter, for det sker først om fem minutter og har ingen betydning før om 5 minutter. Det kan vi lære rigtig meget af og det var da også sådan vi levede engang.

Stopper vi med at tænke så meget på fortiden, letter det allerede en stor byrde fra vores skuldrer. Det er umuligt at ændre fortiden og det er heller ikke nemt at slippe den. Det kræver masser af selvdisciplin at skifte fra en tankegang til en anden, men det kan lade sig gøre.

Vi kan lette en lige så stor byrde ved ikke at bekymre os om fremtiden. Mange i dag bringer en masse unødvendig stress ind i deres liv gennem arbejdepladsen/uddannelsen for et liv, de (hvis de da er heldige) kan få om 10 år. Det nytter ikke noget at have så travlt. Fremtiden kommer, uanset om du er klar eller ej. Slap af. Nyd livet. Nyd livet nu i stedet for når du går på pension som 70-årig og knap nok kan bevæge dig.

Din kat har forstået, at den hverken kan gøre noget ved dagen i går eller styre hvad der sker i morgen og det bør du også. Livet går desværre ikke i en lige linje og det er okay. Arbejd mod dine mål, men i dit eget tempo, så skal det hele nok komme, før du ved af det. Og det bedste ved det hele er, at du ikke fortryder noget i sidste ende.

“Work smarter, not harder.”

Allen F. Morgenstern

Niklas H-L

Featured photo by Erik-Jan Leusink on Unsplash


Relaterede indlæg

FÅ BESKED OM NYE BLOGINDLÆG

Vær den første til at modtage nyheder, tips og andet god læsning.

Advertisements

Kommenter

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.