Udgivet i Skriv en kommentar

Skolelærere har brug for undervisning i introverthed

Da jeg var ung og gik i folkeskole, var en af de sætninger, jeg hørte allermest denne: “Du skal lære at række hånden op mere i timerne, du kender jo svarene.” Det fik mig til at føle mig forkert. For hvorfor kunne jeg ikke få mig selv til det, når andre havde så nemt ved det? Nogle råbte endda svarene uden at række hånden op. Jeg gik hele min folkeskoletid og følte mig forkert og unormal. Det smittede også af på videre skolegang, hvor jeg blev mødt med samme prædiken.

Først da jeg blev et stykke over 20 år, fandt jeg ud af, hvad “problemet” var. Jeg er introvert.

Ræk hånden op

Lærere må forstå at grunden til, at en elev ikke rækker hånden op, ikke altid er på grund af generthed. Det kan lige så vel være introverthed. Det ligger tæt op ad hinanden og kan være svært at spotte, men der er forskelle.

En genert person vil højst sandsynligt gerne række hånden op og fortælle svaret, men tør ikke. En introvert rækker tit ikke hånden op, fordi det kan være for stressende at være i centrum. Det dræner de indre batterier, så de vælger bevidst eller ubevidst at undgå situationen. Jeg ved, begge scenarier lyder ret ens. Men hvor generthed er noget, man kan komme sig over og kureres for med den rette terapi, så er introverthed lige så naturligt som din hårfarve. At prøve at omvende en introvert til ekstrovert fører til mere stress og lavere selvtillid for den introverte, end det gør gavn.

via GIPHY

Læs mit tidligere indlæg, der dykker dybere ned i, hvordan man genkender en introvert:

Om at være introvert og hvordan du ved, om du er det

Gruppearbejde

Gruppearbejde, gruppearbejde, gruppearbejde. Hvilken elendig opfindelse. Og nævn ikke brainstorming. Hvad tænker læreren dog på? Jeg kan da godt se, at det styrker de sociale bånd mellem eleverne og lærer os egenskaber, der kan bruges i fremtiden. Men som introvert var det noget af det værste, jeg kunne forestille mig. Medmindre jeg kom i gruppe med mine venner.

I en gruppe er det altid den mest højtråbende, der får taleretten, bliver lyttet til og ender med at styre gruppen. Det behøver ikke nødvendigvis at være den klogeste. Jeg oplevede tit under brainstorming, at mine idéer blev stjålet.

Man sidder med en halvfærdig idé i hovedet og pludselig spørger gruppens leder, om man har nogle idéer. “Bare kom ud med det, så vi andre kan høre, hvad du tænker på.” Jamen, har de da ingen anelse om, at man som introvert har det rigtig svært ved at forme en idé med munden? (Bevares, de er jo kun teenagere) De bedste idéer formes inde i hovedet. Derfor bliver det tit til et kludret stammeri, der hurtigt manes i jorden, fordi man ikke fik udformet det, som man ellers ville, hvis man fik lov til at tænke færdig. Fem minutter efter præsenterer gruppens leder den samme idé i en forbedret udgave uden stammeri, får den til at lyde ny og de andre elsker den. Netop fordi en ekstrovert ikke har problemer med at udforme idéer med munden. Det er der de shiner.

Hvis det stod til de introverte, ville de fleste meget hellere arbejde alene, fordi de så selv er i kontrollen. De kan få lov til at vise deres viden, uden påvirkning fra andre. Det er også mindre stressende end at sidde i en gruppe med fem andre, der snakker i munden på hinanden.

Hurtig bemærkning om det sociale liv

Det er ikke, fordi de introverte er asociale. Faktisk er nogle af os ret sociale og elsker at tage til fester. Men vi betaler også prisen. Nogle kan være mere sensitive end andre, når der foregår for meget omkring dem. F.eks. ved jeg med mig selv, at jeg ender med hovedpine, hvis jeg er ude at handle midt i myldretiden eller har været til sociale sammenkomster for længe.

via GIPHY

Accepter det

Du må forstå, at introverthed ikke er en sygdom. Det kan eller skal hverken kureres eller fixes på nogen måde. Det ville være det samme som at sige, at blå øjne er unormale og bør omfarves straks. Introverte personer har det fint og lider ikke, så længe de ikke får at vide, at de bør opføre sig og være “normale” ligesom alle andre (mellem linjerne mener man altså, at du ikke skal være den person, der ligger dybt i din DNA). Introverte har få, men tætte, venner og har ofte ikke behov for at påtvinges flere.

Når en introvert har været social aktiv hele dagen – enten i skolen eller på arbejdet – har de bare lyst til at smide sig på sofaen og være i fred. Og lad dem endelig det! De indre batterier er opbrugt og der er brug for stilhed og ro (og måske fordybelse i egne interesser) til at lade op.

Et råd til lærerne

Et godt råd kunne være, at man som skolelærer fik en dybere undervisning i psykologi. Nu ved jeg ikke, om man får undervisning i psykologi under lærer-uddannelsen, da jeg aldrig selv har taget den. Men jeg lader den svæve her og så kan man jo overveje det. Det ville nemlig være rigtig godt for den misforståede, introverte elev, hvis de følte, at der var nogen, der forstod dem. Nogle der kunne sætte sig ind i, hvorfor de er, som de er. Det kunne jeg virkelig godt have brugt i min skoletid.

Introverthed kan takles på mange måder, men det kan ikke kureres.

Niklas H-L

Featured photo by Aaron Burden on Unsplash


Relaterede indlæg

FÅ BESKED OM NYE BLOGINDLÆG

Vær den første til at modtage nyheder, tips og andet god læsning.

Advertisements

Kommenter

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.